”Han går rundt og er ked af det” er blevet kåret til Danmarks mest tomme kliché for femte år i træk. Poppi Dalschrussor husker første gang gevinsten var i hus og drømmene dermed kunne skiftes ud med et samtalekøkken:
”Jeg indførte den oprindelig ved hjælp af russisk propaganda. Det indrømmer jeg. Særlig fordi jeg er blevet berømt, indrømmer jeg det. Folk kan godt lide at andre folk, der er berømte, indrømmer ting og sager. Med ét havde klichéen fat. Alle brugte den. Jeg vil gerne takke det danske folk.”
En kliché kan gøres skøn ved sproglig-poetisk-filosofisk snilde. En tom kliché kan ikke andet end at dræne og gøre folk ulykkelige. Vi har derfor spurgt en mængde mennesker der stod uden for redaktionens faste adresse i Stubberup hvad alternativet til dens anvendelse er. Vi fik ikke noget svar, så vi spurgte et enkeltstående menneske, der hedder Dan.
”Man kan antyde den kliché på forskellig vis. Så dybt er den indprentet i vores fælles bevidsthed.”
Ordret indprentet?
”Hvad?”
Er klichéen ordret indprentet?
”Nej nej, selvfølgelig ikke. Den findes i utallige variationer. Men de er alle forsøg på enten at bagatellisere sorgen eller forvise den fra normalverdenen, hvad dette begreb så måtte dække over. ‘Han går rundt og er lidt ked af det’ er en modifikation hvor ‘lidt’ er tilføjet på vamleste vis. ‘Jeg tror han går rundt og er lidt ked af det’ er direkte sundhedsskadelig og ‘Pønse og jeg tror han går rundt og er lidt ked af det’ forsøger at nærme sig noget forsvarligt og acceptabelt men er stakåndet tomhjernet.”
Hvad er alternativet til vrøvlet?
”Det er at sige, som sandt er, at sige at sorgen er det mest komplekse i livet.”
Sorgen er det mest komplekse i livet?
”Du sagde det! Bingo!”
Du tror du kan løfte folk ud af sorgen med en usynlig askeskovl som er din skrift.
”Ja. Det gør jeg nok et eller andet sted.”
Men kan du det?
”Som forfatter bliver man nødt til at personificere et eller andet larger-than-life som de siger på engelsk.”
Jeg forstår ikke engelsk.
”One.”
Hvad?
”One.”
