Home Non-categorized Å I bjerge

Å I bjerge

520

Å I bjerge af fantasi en rigtig mand som jeg må sætte ind med for at undgå at gramse på alle denne verdens bryster. Jeg er mit hjerte. Sådan har jeg engang vist nok hørt en kvinde der ikke var særlig dygtig kunstnerisk og bestemt heller ikke noget erotisk lys hørt mig selv beskrevet. Jeg elsker at glæde mig fremadrettet når jeg ser den unge piges bryster. De mænd hun engang skal favne i det aller smukkeste møde mellem ånd og krop: det menneskelige samleje. Jeg er mit hjerte: Her får jeg givet et dybt moralsk momentum blandet med moralsk ærbødighed overfor det faktum at meget sex er smukt. I det seksuelle samkvem med min elskede som jeg savner så inderligt kan jeg endnu mærke mit hjerte slå og det banker for bryster. Hendes bryster. Hende som jeg engang havde et enklere forhold til. Jeg er mit hjerte og bryster må være denne verdens symmetriske trylledrik. Å altså hu hej der er mange snerpede kommentarer her. Væk fra mit åsyn! Jeg tåler det ej for jeg vil have bryster. Verden glæd dig i dine bryster og jeg skal komme efter dig. Disse erotisk ladede tvillinger! De skarer af gamle og indsunkne kvinder som har anstændigheden til at indrømme mig deres 40-50 årige døtre, å! åh! er verden ikke et sammensurium af gaver så længe der er bryster. Tvetydige som ind i h, der er jo to af dem. Den forstod du nok. Men ak der er mange lurvede mænd. Engang så jeg en der kom ind på en bar med hele tre unge prostituerede kvinder der hang ham over skulderen fordi han havde penge. Grim var han. En indre grimhed. Og senet. Det må man gerne være men ham her var uanstændig. Alt for veltrænet i at begå sig med en svagpissers overklassemanerer der kunne minde lidt om mine egne. Følte jeg nietzscheansk ressentiment overfor ham? Altså afsky blandet med misundelse. Nej, jeg følte afsky og afsked med det kryb, denne stakkel. Jeg vil sige til alle denne verdens kvinder at I skal passe på mænd der tror de kan tillade sig alt fordi de har status, udseende og penge. Pas på jer selv bitte børn, for jeg er ikke den jeg giver mig ud for heller. Hvis mænd kan få et skud heroisk selvtillid og Honnethsk anerkendelse er 40 procent af os villige til at knække jer i stedet for at bygge jer op ligesom 65 procent af kvinder er villige til at bygge os mænd op i en hellig afhængighedsalliance som er blevet smykket med det store ord kærlighed og som indstiftes i sengens skrøbelige skønhed.

Vi mennesker overlapper hinanden i dyb forskellighed og min bøn til fremtidens menneskebørn i vilter klimaforvirring og under påvirkning af rodløse amerikanere, er denne, idet jeg nok overlever savnet efter min ekskones dejlige bryster, jeg ryger bare så frygtelig meget, og alle hendes øvrige indre og ydre kvaliteter, så længe hun er glad i verden er jeg tilfreds, jeg bøjer mig ridderligt i støvet og overhører galant de kattebemærkninger jeg ikke skal bemærke, o: tag det væk, denne verdens overlappende forskellighed mellem mennesker. Fjern det fra vores arvemasse al denne seksuelle lummerhed hvor overgreb og dominans truer unge og halvunge som har lyst til et liv og har ret til et liv. Lad os mennesker være i fred for hinandens absurde, stokastiske forskellighed så vi kan være os selv og hellige os hinanden ud fra tilværelsens gode kræfter og ikke free the nipple.

Til slut en sjov lille historie: En mand har bygget et hus på naboens græsplæne. Da naboen vågner træder han ud i sin have iført slåbrok og opdager miseren. Han bliver så rasende at hans DAB radio slukker. Hele den udslagne dag er han i et utåleligt negativt humør. Konen hiver lynaflederen ned fra taget og prøver med den men lige meget hjælper det. Det kan man også godt forstå. Og med denne gode forståelse afrunder vi dagens tekstfil og ønsker Informations læsere en dejlig aften.

Previous articleBevis for at tiden er løbet fra Thomas Mann
Next articleDen sørgelige historie om hvorfor man ikke kan score og fastholde danske damer på at holde foredrag om at Neil Gaiman er lavkultur, når man kun har lidt tumlingeærlighed og sin lidt pudsige personlighed at byde ind med
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)