Folk forstår intuitivt ikke at jeg kan læne mig op ad beroligende medicin på en nuanceret måde. Men de sidder og tænker videre over det jeg har sagt. Ja, det kan jeg da se de gør. Se selv. Der sidder I og tænker videre over det jeg har sagt. Det er prisværdigt i lyset af at jeg ikke indprenter nogen noget som helst. Jeg taler bare. Jeg retter ryggen, skyder brystet en kende frem, ja, alle de ting der gøre at jeg kan forsvinde i sekunderne der som lamaer trisser forbi spejlet med mit aflyste ansigt.
