Kunstnerisk var Leonard Cohen en klodsmajor. Han slog ikke til og hans brydsomme mellemværende med det banale er synligt i alle sangene. Det er altid en anstrengt idé der spilles ud. En tidens nar. At bruge Leonard Cohen i sit liv er en eksistentiel overspringshandling hvor hjerte og hjerne blandes sammen i en lunken, forgiftet grød. Et inspireret liv er overordnet set rigt, frit og mættet af kærlighed og lykke. Hvis ikke man kan gå ind i det kunstneriske arbejde med ydmyghed og en sikker sprogforståelse med hele det analytiske beredskab slået ud skal man lade det ligge. Leonard Cohen er for mig en nyttig lektion i hvordan man ikke skal lave kunst og hvordan man ikke skal leve. En slags odder.
