Ragnar, Ib og Klyffort er mentalt kloge. Det er sikkert derfor de ikke siger så meget. Ragnar sidder og klemter, giver ind imellem en prøve på sin kunst med en lille guitarsolo.
“Brug din borg.”
De kryptiske ord hænger i luften. Klyffort tager en slurk te; ved siden af sin indsats for trommerne er han hele Danmarks digterdarling, (“Den store bog om luft” og “Krokodille ridser indianer”) selvom han har ædt parnasset og der ikke er nogen tilbage til at bevidne de ting der er sket; de er blevet gale, ligesom han skrev, ham Allen Ginsberg, frit efter hukommelsen: I’ve seen the best minds og my generation destroyed by madness (I saw the best minds of my generation destroyed by madness, Red.)
“Bliv cool på 30 år.”
Den lille syrlighed, afleveret til Klyffort, kommer fra Ib. Ib, der lavede en symfoni for hver sygdom. Klyffort smiler selvtilfreds. Jeg troede ikke en kendt lod sig behandle på den måde.
(Ill.: Tiendeladen (tiende, eng.: “tithe”, som jo er en tiendedelsskat til religiøse og sociale formål i historiske samfund, men det ved min højt oplyste læser allerede) i landlige Bradford-on-Avon i herredet Wilt, dvs. i Wiltshire. Til fotografiet knytter sig den interessante historie, som gjorde et vist indtryk på mig da jeg læste den på CNN Style, at da Ludwig Mies van der Rohe i ’59 rejste til England for at modtage sin RIBA guldmedalje blev den berømte arkitekt spurgt hvorvidt han ønskede at opleve nogle af landets arkitektoniske perler. Hans svar var at han udelukkende ønskede sig at se tiendeladen.)