Günter og Bo Wesserkraft er to teologer. Jeg ved egentlig ikke, hvem af dem jeg taler med, for de har ikke præsenteret sig da jeg ankom.
Jeg tror ikke, han nyder at høre på sig selv tale, snarere nyder han at lave en fyldig samtale uden at jeg nødvendigvis behøver at gøre meget andet end levere de pejlemærker eller bøjer eller vældig gode ideer som anvendes ved maritime kraftpræstationer ude på havet og mindre skæverter hvor man sejler ind i molen. Jeg er egentlig bare kommet for at finde ud af hvorfor han er så tosset i hovedet.
Den anden teolog er meget forsagt og sidder på en ubekvem stol i værelsets hjørne. Måske er han fordybet i bøn. Måske tænker han over et eller andet.
I det hele taget er alt ved det gamle. Selvom jeg ikke har mødt dem før er alting simpelthen så bardus meget ved det gamle. De vil bare ikke drikke te. De vil bare ikke servere mig en kop kaffe. Servicemindede er de to bollevenner virkelig ikke.
