”Rejeland er da det land der er nede under havet ude ved skærene her lige ude ved kysten.”
Vent…
”Hvad?”
Jeg fik røv-ondt i øret…
”Har du det bedre nu?”
Ja ja. Det var denne her der nev.
”Nå for Søren. Det ka jeg da godt se.”
Tusind tak for medfølelsen. Jeg er jo bare en journalist og du er så venlig. Øj, jeg bliver helt rørt. Du er virkelig en mand der træder til når man bliver nevet af en klips. Tænk engang! Hvis du er så venlig bare på grund af et lille niv, så tør jeg slet ikke tænke på hvad du ville gøre, vent… du gramser på mig… nå, skid på det… hvad filen?! Så! Rolig! Sætte sig ned! Så tør jeg slet ikke tænke på hvad du ville gøre hvis der fløj en hjulkapsel hen og traf mig i panden.
”Nå. Hvad skal vi nu tale om?”
Ved du hvad? Interviewet er færdigt.
”Skal du ikke spørge hvordan jeg kommer rundt i Rejeland når jeg kun er et stykke billigt hotelsæbe?”
Hvorfor har du et neg under armen?
