Talbot Lerpotte skriver:
Kære Ivan fra Den Anden Avis
Min fuldvoksne søn på 43 er den første i familien der har fået en tatovering og jeg er stolt som en pave af ham.
Med venlig hilsen
Talbot fra Sorgenfri
Ivan var på den nederste del af Krim halvøen, så Den Anden Avis har fået en af de mest vidunderlige forfattere, Næb Singaleser, til at skrue lidt ned for egoet og give den som orakel og besvare Talbots spørgsmål:
Kære Bot,
Hvis forældre der beundrer deres voksne børn næsegrust for selv bittesmå ting roste igennem på alle tangenter ville vi have flere af din slags. Så måtte I have bluser i forskellige farver på, for at vi andre kunne skelne jer fra hinanden. Lilla bluser, orange bluser, røde, grønne og hvide bluser.
Med venlig hilsen
Næb Singaleser
PS Jeg kan også godt lide tatoveringer.