Home Non-categorized Storvildtjæger Helge Snedsnifte: Mine puniske krige

Storvildtjæger Helge Snedsnifte: Mine puniske krige

1149

Storvildtjæger Helge Snedskifte, den gjorde intet!

”Men den kunne teoretisk set have gjort noget.”

In-tet!

”Nå ja.”

Jeg synes det er så hjernedødt af dig at du skyder en antilope. Et flugtdyr.

”Der er ikke noget der hedder et flugtdyr!”

Helge Snedsnifte, i din fritid interesserer du dig for de tre puniske krige.

”Det er korrekt.”

Kan du give et ultrakort overblik over krigene.

”Ja, men jeg vil ikke sige hvornår de foregik.”

Hvorfor ikke?

”Det er arrogant.”

Men du er historiker?

”Ja.”

Ok.

”Ingen datoer!”

Rolig! Du skal ikke slå!

”De puniske krige mellem Rom og Karthago endte med Karthagos udslettelse. Ordet puner har samme etymologi som føniker.”

Var det nogle små krige så?

”Hvad mener du?”

Sådan nogen hvor far og mor skændes lidt?

”Nej, nej. Hihi. Der er tale om nogle af oldtidens største krige.”

Nå nå!

”Meget, meget oversete.”

Ja.

”Den første puniske krig varede i 23 år og startede med en strid om Sicilien. Jeg vil som sagt ikke sige hvornår det var.”

Vent. Nu blev det lidt kedeligt.

”Hvorfor?”

Jeg tror det var noget med Sicilien.

”Sicilien?”

Jeg har hørt om Sicilien, men det hele virkede bare så ligegyldigt lige da du sagde Sicilien.

”Er det noget du oplever ofte?”

Ja.

”Ok. Prøv nu at lytte efter. Det bliver mægtig spændende og der er ikke mere med om Sicilien.”

Ok.

”På to måneder byggede romerne en flåde på over hundrede krigsskibe. De lavede corvus’ser, hængebroer, som de brugte til at entre fjendens skibe. Efter første puniske krig, som havde været dyr for begge stormagter stod Karthago som den mest svækkede af de to. Den anden puniske krig varede i 17 år og blev mest berømt ved at Karthagos leder Hannibal krydsede alperne, oven i købet med tre dusiner elefanter og selvfølgelig sine krigere. Hannibal gav romerne tæsk i Italien, men fik ikke skabt splid mellem Rom og dens allierede. Derpå bankede Rom Karthago tilbage til Afrika og efter slaget ved Zama var Karthago kun en by og ikke længere et rige. Senere fulgte den tredje puniske krig. Den varede kun i tre år. Karthago blev besat og tilsidst ødelagt.”

Hold da kæft!

”Hvad nu?”

Jeg kan godt forstå du interesserer dig for de krige, mand.

”Vent. Har du hul i hovedet?”

Absolut ikke! Absolut ikke! Det var bare så levende og dramatisk beskrevet. Jeg var særligt vild med der hvor romerne entrede kartaginiensernes skibe ved hjælp af hængebroer. Det var lige så man kunne mærke skumsprøjtene op under tæerne.

”Hahaha.”

Hvorfor grinede du?

”Jeg griner nogen gange uden jeg ved hvorfor.”

Hihihihihi.

“Hvorfor grinede du?”

Aner det ikke faktisk. Hihihihi.

“Hahahaha.”

Previous articleDånsélstrimler – Verdens vanskeligst beskrivbare produkt
Next articleSlaget ved Horsens
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)