Victor var blevet en anden, han kunne ikke huske fra næse til mund. Engang imellem kunne han udbryde sære ting om at han måtte vide alt om sin værtsperson, sin donor, hjernedonor.
Erik: Min datter elsker mig og elsker mig ikke og jeg elsker hende og orker hende ikke altid. Jeg må være en god kristen og lave små hop på stedet. Hoppe lidt rundt.
De to hovedpersoner havde omsider bestået onkel Eriks lille modenhedstest og han åbnede straks døren til huset i Rom:
-Hvordan ser bøsser ud?
-Det kan man ikke sige noget fornuftigt om.
-Fik I mit postkort?
