På dette tidspunkt af skrivningen, som det så kækt hedder, må jeg sige at jeg føler en ubændig trang til at knytte en kommentar til de trængsler der overgår hovedpersonerne i 4. del af min roman. Disse bliver forfulgt af yderst behagelige spydkastende jøder, to styk, den ene er dog så uheldig at han kommer til at kaste spyddet på sig selv, men det giver den anden lejlighed til at få dobbelt så mange kast i det uvejsomme bjergpas, eftersom de kun har et spyd, idet spyd var meget svære at frembringe i den by de to jøder kom fra dengang de drog afsted, hvilket er så meget som 3000 år siden, ja, de to jøder har været på jagt efter hovedpersonerne så uendelig længe.
