1. Sociologernes magtanalyser er overordnet set paranoide og monomane. Læs bogen “Kontrol i det stille” som bliver uddelt til alle førsteårsstuderende på statskundskab. Det er en opvisning af tendentiøst pladder!
2. Den romantiske kærlighed.
3. Liberalismens gøren kærligheden og mennesker til varer, det Houellebecq kalder udvidelse af kampzonen i sin bog af samme navn.
4. Historikernes bedrevidende og ureflekterede tale om “det kæmpe meningstab” i forbindelse med de to verdenskrige og Holocaust.
Mennesker der bliver skilt er med andre ord langt mere uskyldige end de gør sig selv og hinanden til. Dette usyldighedsaspekt er vigtigt for det forklarer den forvirring som ofte rammer skilsmisseramte, når den værste smerte er gået over: Hvad skete der lige dér? Hvorfor blev vi skilt?
God styring er noget vi bør tage alvorligt. Det kan lade sig gøre, men kun ved nostalgi.
I dag fylder ordene “god styring” de fleste med undren eller afsky. Ikke-fallerede humanister tolker den som perverteret dominans slet og ret. Men verden har hårdt brug for flere fallerede humanister, nemlig os såkaldte “loftskammerpoeter”.
Der er den bagside af god styring at den part i ægteskabet der udøver den ofte bliver for fyldt af sig selv i det daglige og den gode styring bliver til en dårlig vane. Sker dette forøges skilsmisserisikoen markant. Det er det etiske ægteskab. I det religiøse ægteskab forholder man sig til Helligånden. Et ægteskab er en treenighed og ikke en to-somhed.