Det ville glæde mig, hvis der fandtes en oversætter derude som ville binde an med et samarbejde med mig om oversættelse følgende korte tekststykke fra dansk til dansk. Jeg forestiller mig at opgaven må være interessant af flere positive grunde som ikke har at gøre med det psykiatriske faktum at jeg har to diagnoser. Jeg mener at teksteksemplet til en vis grad afspejler det med diagnoserne og at det ydermere lider under det i en grad som bevirker at læseren typisk giver op. Jeg er ude efter en oversætter der 1. er oprigtigt interesseret, både æstetisk, moralsk og menneskeligt i at formidle/kommunikere mit univers til et bredere publikum, selvom jeg anser selve ideen om formidling/kommunikation for at være fladmast, udglattet og annekteret af powerpointsvindlere og 2. efter eventuel tilegnelse i løbet af et par dage mærker nuanceforskellene i de fem præsenterede sprogtyper, evt. hjulpet af de 17 nyeste indlæg på min blog
De fem sprogtyper som præsenteres i teksteksemplet er, efter stigende interesse for mig: rutinesprog, vattet sprog, lyrisk sprog, selvhøjtideligt sprog og uhøjtideligt sprog.
Jeg forestiller mig at løsningen på opgaven må foregå ad kreative, fantasifulde og utraditionelle veje, men jeg kender dem ikke. Jeg behersker dansk, men forstår det ikke helt. Den danske sprogvirkelighed interesserer mig i grunden ganske lidt.
Eventuelle spørgsmål og/eller løsningsforslag kan sendes til mig på min mail mortenhh@gmail.com Hvis alting klapper får vi udgivet en brugbar bog. Hurra for det!
Og rigtig god sommer derude og en varm tak til dig for at du læste dette. Kærlig hilsen Morten, PS Teksteksempel følger…
Det vrængende menneske 1
Der er noget hårdt ved surrealismen og beslægtede fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?
0,1 procent surrealisme: ”Albert gik hen ad gaden.” Det eneste surrealistiske element er at Albert er en fiktiv person. Ulæseligt bavl!
0,9 procent surrealisme: ”Albert gik hen ad gaden, solen varmede, men på en ubehagelig måde.” Helt ude i skoven. Det surrealistiske element er, at der anvendes uklart, vattet og bizart sprog.
1,0 procent surrealisme: Findes ikke.
10 procent surrealisme: ”Albert gik hen ad gaden. Solen skreg.” For meget for de fleste, fordi der anvendes slidt og i sin grund frastødende sprog. For feinschmeckere.
100 procent sprog: ”Albert gik hen ad gaden. En lille skarp stank af klor ramte ham henne ved Fasanhjørnet.” Lige tilpas. Vi er prisgivet alle almindelighederne henne ved Fasanhjørnet. En forfatter, i dette tilfælde undertegnede, opnår med succes at slippe virkeligheden og indføre humor. Vi ved med det samme at det er surrealisme. Ligesom Dalis støttepæle.
