Home Blog

Hvis vores døde sidder i et parallelt univers og spiser chokolade

Hvis vores døde sidder i et parallelt univers og spiser chokolade, så synes jeg det er frygtelig forkert ikke at tillade sig selv den lille naivitet at kalde det Himmerige.

Og det er fordi chokolade er så velsmagende.

I sand kristen kærlighed og i sand kristen medlidenhed indgår samme lille naivitet.

Den lille naivitet er frygtelig bange for den store, verserende kynisme.

Som dansker må jeg hele tiden have en øl for at beskytte den lille naivitet sammen med andre der også bare vil hygge og snakke på en bar.

Vi beskytter den hver på vores måde, men alle med denne substans, øl.

Det er forkert at nogle bare sidder og pifter og savler umælende.

Nej, vi sidder der, udskammede i samfundet, men vi sidder der sammen.

Dem der knuselsker sig selv har altid duperet mig

så jeg er blevet trukket rundt i manegen og brændt hvid og gammel af en enorm sol.

Du indvender måske at jeg hader dem fordi de er fulde af dem selv og/eller går rundt med hovedet oppe i røven på dem selv.

Dette er ikke sandt, men jeg vil sige, jo, jeg kan blive meget vred på dem.

En forelsket kvinde, gravid med en anden mand

Men den anden mand er god nok.

Kan vi rumme det??

Og gas-Erling snupper rattet fordi han er manden bare.

Og vi kører ud af byen på camping.

Du tror du er vidunderlig, men du er pragtfuld.

Det er noget mærkeligt noget

Folk knepper

Folk gruer

Folk dør

Åh!

Åh!

Åh!

Og hvad var jeg så?

En stymper?

En politibetjent?

Jeg vil ikke høre på idioter

Jeg vill ikke høre på flere

Alt blev sagt af: Robert

Du duede feber-Caspar.

Vi stod på dækket med flere millioner i hånden.

Kalle Aspers: observatør.

Krille Bille Sejr delte kort ud.

Vi havde øjnene med i hvert fald.

Og øj.

Det hele og prinsen for evigt.

Tiden efter Robert

Det blev noget værre noget.

Tiden efter Robert.

Numsens drillerier og lodrette linje.

Tiden efter Robert.

Bedste foldede arket til festen og Robert i seng.

Tiden efter Robert.

Karlslunde mindeplade og absolut tystnad.

Tiden efter Robert.

Spejl i havet og ansigt i spejl.

Tiden efter Robert.

Jeg elsker dig på hver placering i mindelund Kotcho.

Tiden efter Robert.

Stik mig en banan vi er her stadig.

Tiden efter Robert.

Overblik og ribs i citronlunden.

Berømte og livsfarlige næsehorn på Kierkegaards tid

Næsehorn bor på savannen i både Afrika og Asien. De har en kæmpe stor røv og gider ikke tage vasketøjet ud af vaskemaskinen og lige hænge det op på tørrestativet. I hvert fald ikke lige nu. Engang levede Søren Kierkegaard. Han levede 100 år før de idiotiske verdenskrige og før Coca Cola blev opfundet. I dag kan vi konkludere at hans filosofi ikke var svag nok til at vi undgik verdenskrigene. Det var heller ikke alle der dengang dykkede ned i hans skrifter. Man havde jo, så at sige, næsehornene. De stod for husholdningen og de stod for underholdningen.

Jeg forstår det ikke, men sådan er det tilsyneladende

Jeg kan ikke tåle at sole det, at jeg er blevet bakket op.

Der var engang

Der var engang en larve der sad på en stationsbygning. Shimmeroo!

Var en røv

Men han døde alt for ung.