Home Non-categorized Danske forskere: Der bor kun fire mennesker på USA

Danske forskere: Der bor kun fire mennesker på USA

1225

1. Ingeniøren Pat Whitcroft der gnider sig i hovedbunden, når hans køretøj hopper.

2. Langt, langt væk: servitricen Pamela Shriver der gerne vil være stjerne.

3. Danskeren Knud O. Maradjøngade der ikke fatter hvad de skide amerikanere har gang i.

4. Multikunstneren og dansk-amerikaneren Kindle Takhøj.

Først dig, Pat. Hvorfor gnider du dig i hovedbunden, når dit køretøj hopper?

“Jeg synes ikke det skulle hoppe.”

Er det noget særligt amerikansk?

“Næh, sådan gør folk i alle kulturer.”

Når deres køretøj hopper.

“Når deres køretøj hopper.”

Og over til dig, Pamela. Hvorfor vil du gerne være stjerne?

“Har du set hvad de tjener? Har du set hvad de bor i?”

Jamen Pamela altså. Din grimmo grimmo udanske grimmo-grimmo.

“Jeg har ikke specielt meget lyst til at være dansk. Det er noget jeg tænker en del over.”

Hvordan kan det være du tænker over det, når du bor og tænker i USA og ikke har nogen relation til Danmark overhovedet?

“Jeg ved det faktisk ikke.”

Næh. Jeg aner det heller ikke. Knud, hvad ved du?

“Ingenting.”

Ved du hvad du selv hedder?

“Aner det ikke. Men jeg har en stærk formodning om at jeg hedder Knud.”

Mås man ikke i filosofitimen. Hæhæ.

“Hihi. Gnæk.”

Kindle, over til dig. Hvad laver multikunstneren for tiden?

“Jeg er ikke multikunstner.”

Hvad er du så?

“Jeg er greve og vinduespudser.”

Previous articleDet bliver bestemt ikke lige den dag Den Anden Avis går ind og forstyrrer
Next article“Syrere stjal alt hvad jeg ejer og har, på mindre end tre minutter og da de tastede dankortkoden (jeg lige havde fortalt dem (hvem kan fatte hvor dumme syrere er?!)) ind to gange forkert havde nogle flere syrere tid til at voldtage mig igen.”
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)