1. Ingeniøren Pat Whitcroft der gnider sig i hovedbunden, når hans køretøj hopper.
2. Langt, langt væk: servitricen Pamela Shriver der gerne vil være stjerne.
3. Danskeren Knud O. Maradjøngade der ikke fatter hvad de skide amerikanere har gang i.
4. Multikunstneren og dansk-amerikaneren Kindle Takhøj.
Først dig, Pat. Hvorfor gnider du dig i hovedbunden, når dit køretøj hopper?
“Jeg synes ikke det skulle hoppe.”
Er det noget særligt amerikansk?
“Næh, sådan gør folk i alle kulturer.”
Når deres køretøj hopper.
“Når deres køretøj hopper.”
Og over til dig, Pamela. Hvorfor vil du gerne være stjerne?
“Har du set hvad de tjener? Har du set hvad de bor i?”
Jamen Pamela altså. Din grimmo grimmo udanske grimmo-grimmo.
“Jeg har ikke specielt meget lyst til at være dansk. Det er noget jeg tænker en del over.”
Hvordan kan det være du tænker over det, når du bor og tænker i USA og ikke har nogen relation til Danmark overhovedet?
“Jeg ved det faktisk ikke.”
Næh. Jeg aner det heller ikke. Knud, hvad ved du?
“Ingenting.”
Ved du hvad du selv hedder?
“Aner det ikke. Men jeg har en stærk formodning om at jeg hedder Knud.”
Mås man ikke i filosofitimen. Hæhæ.
“Hihi. Gnæk.”
Kindle, over til dig. Hvad laver multikunstneren for tiden?
“Jeg er ikke multikunstner.”
Hvad er du så?
“Jeg er greve og vinduespudser.”
