Home Non-categorized Dav. Dette her vil koste 20 millioner

Dav. Dette her vil koste 20 millioner

986

Ingen kan holde ud af at se fremmed forarmelse. I Bangladesh, hvor Facebooks ikke-tilladte billeder frasorteres går mange angiveligt ned med traumer. (Kilde: Almindelig viden?) Den sydafrikanske fotograf Kevin Carter vandt Pulitzer prisen i 1994 for sin skildring af en hungerkatastrofe i Sudan men blev traumatiseret og tog som mulig følge heraf sit liv. (Kilde: Carsten Jensen: Kældermennesker, s. 9; Politikens Forlag 2018).

Man får det skidt af flere grunde ved at blive konfronteret med fremmedes forarmelse: 1. Verdenstilstandsfortvivlelse: Den globale velstandsforøgelse har slet ikke nået de fattige, 2. Politisk fortvivlelse: Stemmer jeg på det rigtige?, 3. Dumme-floskelforklaringer-til-mig-selv-fortvivlelse, 4. Jeg-ved-det-godt-og-vil-derfor-ikke-se-enkelttilfælde-fortvivlelse, 5. Så-gør-dog-noget-fortvivlelse, 6. Religiøs fortvivlelse: Theodicé problemet.

I min etik er det ok at have det sådan. Men det er ikke desto mindre min påstand at mange mennesker ikke ved at de har både blod og børnetårer på hænderne når de stemmer på Venstre, DF, Liberal Alliance, Nye Borgerlige eller Konservative.

Det er et dilemma.

Vi skal på en eller anden måde tilvejebringe viden om hvem der lever i fattigdom både herhjemme og i den store verden uden at se for meget på det.

Det kan vi i dag.

Vi kan afskaffe global fattigdom med et neuralt netværk som analyserer hvor høj værdi fx 500 kroner repræsenterer for den enkelte borger baseret (næsten) udelukkende på skatteoplysninger.

Vi skal lave en socialistisk supercomputer, en såkaldt kunstig intelligens, give den et navn, fx Robin Hood Delta Sharer, hvis formål det er at jævne de globale økonomiske uligheder uden politik. Det sidste er meget vigtigt.

Vores etik er baseret på sorg. 1. Tabssorg, 2. Ensomhed, 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad, 4. Længsel og 5. Sorgen over at være os selv nærmest. Det er sorger som alle mennesker har.

Vores mål er at 500 kroner får cirka samme værdi for alle mennesker og at kontanter gemt i hule træer, i aktier, obligationer, bygninger, fly og ædelmetaller er de kære liberalisters og deres ligesindedes egen lille sag.

Vores delmål er at alle verdens nuværende valutaer annulleres per 2030 og erstattes af en fælles, global valuta.

1. Etablering af arbejdsgruppe med økonomer, ingeniører, statistikere og presseansvarlige.
2. Ansøgning om EU midler og statslige midler.
3. Detaljeret arbejdsplan.
4. Udarbejdelse af softwarearkitektur for Robin Hood Delta Sharer version Alfa.
5. Projektstart med etablering af hjemmeside der beskriver formål og gældende lov og tillader generering af globalt cpr nummer og sikker indtastning af skatteoplysninger for alle i verden, uanset land.
6. Skatteoplysninger for deltagere er indtastet. Robin Hood Delta Sharer tændes.
7. Ved hjælp af Robin Hood Delta Sharer’s enkle output kan omfordelingspolitikken styrkes og målrettes mere politisk retfærdigt, så 500 kroner får cirka samme værdi for alle mennesker.
8. Fuldkommen statsliggørelse af Robin Hood Delta Sharer.

Previous articleFortryllende smuk kvinde lægger sag an mod sit eget udseende
Next articleReformér Folkekirken igen
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)