Home Non-categorized Minister Høm undrer sig: Flere ender med at blive kørt på tosseanstalten...

Minister Høm undrer sig: Flere ender med at blive kørt på tosseanstalten efter de har sagt ”Skrid nu i kirke!” til deres ægtefælle

1069

Pepe Dit Harbuie, du er svejser…

“Ja, heldigvis!”

Hvad mener du dog?

“Jeg er lige kommet hjem fra Cayman øerne.”

Hvad er der galt i det?

“Aner det ikke.”

Pepe Dit Harbuie, du er en af dem der har mistet forstanden, som man sagde i gamle dage, fordi du simpelthen sagde “Skrid nu i kirke” til din kone.

“Ja. Jeg indrømmer det gerne. Men heldigvis blev jeg straffet på den mildest tænkelige måde.”

Hvordan?

“Jeg skulle slå græsset.”

Hvad er der galt i det?

“Jeg havde lige slået det og så skulle jeg slå det igen.”

Pepe Dit Harbuie, det blev for meget.

“Ja. Suk!”

Er I stadig gift?

“Ja.”

Kan du huske hvad der skete den dag ordene “Skrid nu i kirke” faldt?

“Jeg var på vej i kirke, som jeg altid gør om søndagen. Jeg havde taget min spegepølsevest på og var ved at iføre mig min monokel, da min kone brusede ind og kildede mig. Tydeligvis lavede hun fis med at jeg var på vej i kirke. Da hun kildede mig blidt i numsehullet med en støvekost blev det mig for meget og jeg sagde Skrid nu i kirke.”

Hvad skete der så?

“Det blev til en kæmpe diskussion hvor selve tiden vi lever i blev endevendt på en ret ubehagelig måde.”

Tiden blev sur?

“Tiden blev stærkt irritabel.”

Din kone blev sur over at du optrådte illoyalt overfor tiden?

“Tiden er noget af det bedste vi har, bortset fra karse.”

Ragna fra Koneforeningen kan godt forstå hustruens reaktion:

“Vi ser det ofte. Konerne bliver skide sure.”

Skide sure?

“Skide.”

Previous articleDen første mund på månen
Next articleStepdans-novelle: The night of the nossen that didn’t get gebrossen
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)