Politikere fra det ekstreme højre er kolde. Det er ikke sådanne typer som initierer eller vedligeholder venskabelig, hyppig, bilateral kontakt på den modne og i virkeligheden smukt slidte måde som jeg personligt foretrækker og synes er så skøn og som jeg kender fra mine egne gode venskaber, hvor vi bruger ordene præcist, underfundigt, store og små ord. De er ”friske” de her typer. Der er masser af hurtige ting de gerne lige vil sige.
Dialogkaffe? Nej tak. Jeg har stor respekt for Özlem Cekic og dialogkaffe, men jeg orker det ikke.
Min umiddelbare idé er at gode venskaber ind imellem bør gøres til en slags lydvare. Hvordan kan de overhovedet blive lydvarer? Venner kan da optage samtaler på bånd. Ja, det ville være mit bud. Jeg synes det kunne være den smukkeste vare, foruden kunstværker og litteratur, at gå på nettet og høre varme mennesker der kender hinanden super godt og elsker hinanden super meget tale. Altså ordmennesker. Interviews er forbudt. Og så skal de begge være bevidste om at de ikke selv er varer, men at nu er venskabet varen.
Jeg ved ikke om jeg selv vil afprøve ideen. Jeg kan bare så godt lide at høre kærlighed.
