Home Non-categorized Den virkelige, rigtige, historiske Mona Lisa

Den virkelige, rigtige, historiske Mona Lisa

1331

Den historiske Mona Lisa var gift med statsmand Carlos At-Ut-Im Colossimo og det er sandsynligvis derfor hun både kunne kalde sig hofingeniør-enke og ekspedient i et supermarked, hendes mand stod nemlig på ski og fjollede en del, men hun valgte at kalde sig kvinden med kappen, men kun to gange og kun en gang med benene i en almindelig vinkel. Da hendes berømte portræt blev malet, foregik det sådan at hun stod ved siden af Leonardo mens han malede og overøste ham med komplimenter. Samtidig legede hun med hans medaljer. Derfor har det ikke overrasket forskerne at der står skrevet ordet tyfus i lærredets øverste højre hjørne med usynligt blæk.

Kunsthistoriker Maradjøngade:

“Tyfus er en klar markering af at Leonardo enten ønskede tyfus for to af husets tjenestefolk eller at udsætte eftermiddagens sportskamp et par timer. Jeg er rørende. Forestil dig. Han havde netop taget fat på arbejdet med verdens mest ældede maleri dagen i forvejen.”

Hvorfor er det ældet?

“Fordi det blev malet i renæssancen. Det forestillede en turkmensk glaspuster dengang det blev malet.”

Hvad forestiller det i dag?

“En sorthåret kvinde med et gådefuldt snil.”

Er det ikke smilet der er gådefuldt?

“Jo men snilet i endnu højere grad.”

Hvad er et snil?

“Det er defineret som en busk der står lidt for sig selv på en mark med et vejskilt lidt uden for synsfeltet, men jeg vil sige at et snil er gådefuldt i sig selv. Mona Lisa kunne med andre ord godt have haft lukkede øjne på portrættet og det er det der er så interessant!”

Previous articleIndblik: Snesøjler
Next articleManke havde glemt sin løve
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)