Home Non-categorized Der er et eller andet ved at stå på en dansk strand...

Der er et eller andet ved at stå på en dansk strand som får mig til at opgive tanken om at der findes andre respektable intellektuelle i Dannevang end mig og mine tre egentlige venner

341

Det er den måde kystlinjen krummer sig. Der er noget foruroligende ved den sjaskede bøjelighed. Der kan ikke sidde nogen derinde i landet som vil nogen noget. Men hvorfor? En strand er for mig ikke et melankolsk sted, især ikke her i juli. De må have det godt i Berlin. Langt væk fra disse afslørende strande.

Talentløshed på det intellektuelle område

Jeg er intellektuel. Og fordi mit indre liv bobler så dejligt og jeg så ofte er fyldt af ånd og sprogligt overskud har jeg sjældent blik for mine begrænsninger som netop intellektuel. Her gør jeg et forsøg på at belyse mine intellektuelle begrænsninger med en staldlygte. Koldt og forholdvis kynisk.

Danmarks Statistik må være en kynisk organisation eftersom den, på trods af sit overvældende datamateriale og potentiale i forhold til statistiske metoder, undlader at fortælle danskerne sandheden om fx Janteloven. Humanistisk, etisk statistik.

Vi må derfor sjusse os frem til sandheden om noget der for mig personligt er så vigtigt nemlig det intellektuelle.

Der tales så meget om betydningen af at sælge sig selv ærligt og hæderligt til jobsamtaler, promovere os selv ærligt og hæderligt på Insta og at de første 30 sekunder i mødet med et andet menneske tæller mere end de næste 30 år, når det handler om at gøre et ærligt og hæderligt indtryk. Det er bare tåbelig snak. Mennesker er uendeligt forskellige, så noget af det der virkelig tæller er hvordan vi behandler dem der er mere end os selv i intellektuel henseende og dem der er mindre end os selv i samme henseende.

1. Kun 60 procent af de ikke-intellektuelle er anti-intellektuelle. Stemmer det? Jeg sjusser mig frem via mavefornemmelse og livserfaring. Det betyder at hele 40 procent af menneskeheden er villige og modtagelige i forhold til at lade korrigere eller ligefrem lade sig sætte sig på plads af mennesker som de ikke sidder og drikker en øl med, mennesker de ikke kan se, men som udtrykker sig med mærkelige ord.

2. Hele 80 procent af de ikke-intellektuelle ved at de er ikke-intellektuelle. De resterende 20 procent er lidt småfarlige at være i et samfund med fordi de er tilbøjelige til at stemme imod deres egne interesser.

3. Hele 15 procent af de intellektuelle har venner blandt ikke-intellektuelle.

4. Hele 8 procent af danske intellektuelle har deres meningers mod.

5. Hele 20 procent af de danske intellektuelle er optaget af kærlighed i deres skriverier.

6. Kun 90 procent af danskerne bliver mistænksomme når fremmede sprudler i en samtale.

7. Hele 0,1 procent af de intellektuelle er enige i at vi erkender stykkevist og er ærlige nok til at lade dette smitte af på stilen i deres arbejder. De resterende er ikke stilistisk vakte.

8. Desværre tror 90 af de danske intellektuelle at de er bedre til at se rigtigt end deres medmennesker.

Konklusionen er vel at de danske strande har ret.

Previous articleJeg tror ikke der er ret mange børn der oplever medbestemmelse i deres barndomshjem
Next articleSåledes kan dansk comedy vinde min respekt
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)