De danske standuppere er uden evner fordi de basalt set er dårlige mennesker der favoriserer flere dårlige mennesker og frister unge lømler til at gribe mikrofonen i stedet for at studere filosofi og de store skandinaviske dramaer før tæppet går og der smadres løs på publikums åbne, kærlige forventninger med tilbuddet om at sjælen kan blive proppet ned i to-til-tre slidte kattekasser. Jeg ville aldrig vælge dem, altså caste dem, til en film. Jeg kan ikke se forbindelsen mellem Standupper 1, Standupper 2, Standupper 3 eller Standupper 4 og en lystbådehavn endsige en orkestergrav for disse mennesker er ikke morsomme. De er onde og fordomsfulde. Ikke alene over for det afvigende menneskelige, for de får den slet ikke parkeret i et anstændigt menneskesyn. Alt skal ikke have en pointe. Det er noget med at sjælen også gerne må grine med lydløst med fra sin snor i mørket. Et kropsligt grin er bare har har. En intelligent samtale skader heller ikke. Jeg afskyer de vennekredse fra virkelighedens verden som danske såkaldte humorserier dyrker og værner om for de er fulde af tomhed i stedet for ånd. De danske humorister er derfor åndsforsnottede dilettanter som rotter sig sammen i endeløs kommerciel tænkning og anstrengte manerer. Dårlige mennesker er kyniske mennesker. Tag 50 procent dansk filmskat, hvor der også blev spekuleret hæmningsløst i krampagtige, billige grin og læg dertil 50 procent af amerikanernes latterlige flugtparate udvandrergener uden horisont og dannelsesmæssig forankring, så lander du på dansk humor 2022. Det er det forventelige resultat og slutprodukt fra disse anti-intellektuelle stympere. Hvem filan siger at danskerne er dumme? Det udspringer af grotesk flertalstyranni at kalkulere på den måde for i følge mine beregninger er det kun, kun, 60 procent af de ikke-intellektuelle der er anti-intellektuelle. Hele 80 procent af de ikke-intellektuelle ved at de er ikke-intellektuelle. Bourdieu elsker at farveinddele segmenter og statsradiofonien DR elsker åbenbart stadig Bourdieu men hvor er interessen for de 40 procent af befolkningen som både er ikke-intellektuelle og åbne overfor intellektuelles ideer. Lad os nu få løsnet lidt op og talt om tingene så min gamle psykologs elskelige påstand om at ingen mennesker er normale kan blive afprøvet fra scenen med alle de særlige danske indsigter, ja, vores kulturarv, vores kanon hedder det nok, kan blive afprøvet fra mikrofonen alene på scenen. Selvfølgelig går vi ikke til comedy for at blive klogere på halvdårlige forfattere som Tove Ditlevsen, men udfordringen herfra er til standupperne: tag en litteraturliste med og del den ud næste gang du optræder. Forsyn den med overskriften “Ting fra litteraturens verden der har berørt mig”, skriv en liste og afslut med fornavn og vupti har både du standupper 1, 2, 3 og 4 genvundet min respekt.