Det starter med, at man ser en masse gæs. Man kan ikke finde sig selv for alle de gæs. Da man endelig finder sig selv, står man på en sten. En sten er et fast indslag i computerspil. Men det, at man finder sig selv, medfører ikke selvindsigt. Man er en lille, høj mand med grønne øjne. Gæssene er ved første øjekast væmmelige. Ved andet øjekast er de hjælpsomme. Ved tredje øjekast er de væmmelige igen. Man sidder tilbage i græsset. Så starter stenalderen og det foregår sådan at en masse mennesker indhyllet i græs bærer sten og stenredskaber ind på scenen. De vil en masse. Man trykker på knappen ”løb” og løber ind i Ejnar. Ejnar kan man også styre, hvilket ofte er nødvendigt fordi han har det med at opføre sig som Doktor Clips med en masse råd og vejledning. Da stenalderen slutter, hvilket sker på en ordentlig måde med håndtryk og varme hilsner, fatter man hvad spillet egentlig handler om og det trækker lidt ned på helhedsindtrykket.
