Home Non-categorized Der kom nogle meget fine betragtninger om magtens feminisering af Hermand Agterbøl

Der kom nogle meget fine betragtninger om magtens feminisering af Hermand Agterbøl

1267

”Det ville være storomfust af mig at benægte at et begreb er noget fællesmenneskeligt i et sprogfællesskab, ja, på tværs af dem, i en kultur og i et samfund, og derfor forkert at hævde man kan gøre oprør mod det uden at denne drift må kaldes overmodig og naiv. Men digternaturer, skønånder, repræsenterer alligevel bastioner, eller i hvert fald personlige synspunkter hvor begreberne er i spil og de komplicerede sammenhænge, i den udstrækning det er muligt, blotlægges og rækkes ud til netop dette samfund. Magtens begreb er desværre alt for feminiseret. I en grad så hverken mænd eller kvinder orker at tale om det. Det er min erfaring.”

Storomfust?

”Storomfust.”

Jeg troede du er digter og har præcise ord for hvad du siger.

”Jeg har aflagt digterkappen og vier mine kræfter til at lave noget der næsten er digte, men til gengæld blive ferm i det holdepunkt.”

Amatørisme?

”Slet ikke. En amatør vil gerne have lidt ros med på vejen.”

Det store forkromede overblik?

”Slet ikke. Har man det er man også naiv, for det har man ikke.”

Nødvendighed?

”Ren og skær.”

Du skriver lidt om børneopdragelse.

”Det orker folk slet ikke at høre om. Det er et kulturtraume at værdiforvirringen er så udtalt at det får indflydelse på hvordan vi ser os selv som forældre. Forældreidentiteten er udfordret af værdiforvirringen.”

Det er meget banalt, det du siger.

”Jeg har heller ikke tjent mere end håndskillinger på at sige det.”

Hvorfor holder du ikke op?

”For at få råd til det vægur.”

Kan du ikke nøjes med et vækkeur?

”Har allerede et. Er meget glad for det.”

Previous articleFire røde fysser
Next articleTv-anmeldelse: Bibelgruppen
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)