Dristig tanke: Det “kristne rimelighedspres” på hans skuldre. Hvor meget tyngede det ham, sammenlignet med den samlede byrde af hans ringe selvtillid foranlediget af hans grimme ydre og hans kunstneriske uformåenhed? Jeg vil skyde på over 50 procent. Hvis det forholder sig sådan at hans opgør ikke var en indre kamp for at finde mening med litteraturen, men en indre kamp imod noget lyst og ydre: hinanden, andre mennesker, glade følelser, samvær og generøsitet, så var manden en orm. Men dette er fuldkommen i modstrid med min overordnede opfattelse af ham. At han var en ligegyldig klovn. Jeg er i vildrede. Var H. P. Lovecraft det ene eller det andet?
