En bodegas muntre stemning, dens konventioner for forudsigelig og uforudsigelig opførsel og de fysiske rammer sætter vel nogle begrænsninger for hvor dybt vi kan lære hinanden at kende et sådant sted. Simpelthen fordi de situationer vi oplever hinanden deltage i ligner hinanden fra besøg til besøg.
”Ja. Det er mest det du nævner der. Man snakker meget. Man snakker om det man har lyst til mens den anden ser lige hen over sin øl hvor lyset er blåt mens den anden snakker.”
Det bliver blåt.
”Det bliver det.”
Og der er det vi kommer ind på emnet tunfisk. For du er jo tunfisker.
”Man ser ikke en mand fiske efter tunfisk på en bodega, surre fiskestangen fast til billardbordet, kravle i armgang ud ad linen og tage en stille og rolig snak med en ophidset tunfisk. Det ser man ikke på en bodega.”
Det ser man ikke på en bodega.
