Der er noget hårdt ved surrealismen og beslægtede fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?
0,1 procent surrealisme: “Vi skal begynde at planlægge hvordan sammensmeltningen mellem mennesker og teknologi skal foregå i løbet af det næste 100 år for at undgå utilsigtede konsekvenser af vores nuværende uoplyste nølen.” Et søvnig og, lader det til, ørkesløst komisk indspark som får alle til at ævle helt vildt og blive fyldte af os selv på en bekymrende og uopdragen måde, men, ikke desto mindre, en pegen på en problemstilling der stort set ikke debatteres på internettet i 2020.
0,9 procent surrealisme: “Jeg tror robotterne bliver usædvanligt hensynsløse.” …og vil insistere på at sidde grimt ved bordet.
1,0 procent surrealisme: Findes ikke.
10 procent surrealisme: “Robotterne vil gøre jorden til en telegraferende stålkugle eller vandplanet med nye former for tang og være ligeglad med såvel mennesker som det menneskelige.”
100 procent surrealisme: “Sammensmeltningen vil dække bordet med livets under, bortredigere krigsliderligheden fra vores gener og derved få os til at græde og le mere.”
