Der er noget hårdt ved surrealismen og beslægtede fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?
0,1 procent surrealisme: “Star Wars stiller alt for små krav til publikum.” Tørvetriller-attituden.
0,9 procent surrealisme: “Det er da stærkt bekymrende at vores individuelle muligheder for åndelig vetoret i forhold til underholdningsindstriens masseprodukter begrænser sig til klynk á la Jeg kan ikke lide Star Wars.” Jo, men hvad hulen vil du gøre? Slap lidt af med det sentimentale vås!
1,0 procent surrealisme: Findes ikke.
10 procent surrealisme: “Modenhed er at kunne skelne mellem godt og ondt ud fra et religiøst grundlag.” Nu styrer du dig altså. At forsøge at definere modenhed er lige så ørkesløst og latterligt som at forsøge at definere humor.
100 procent surrealisme: “Jeg så en hippie på McDonalds for nylig som lignede en vaskeægte Star Wars fan. Hun stjal min plads i køen fordi mit hår strittede.”
