Home Non-categorized Det vrængende menneske 16

Det vrængende menneske 16

88

Der er noget hårdt ved surrealismen og beslægtede fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?

0,1 procent surrealisme: “Hvis man fejlopfatter hvad lytning indebærer, sådan at man antager at man blev lyttet til i en konkret situation hvor man reelt ikke blev lyttet til, er man per definition en suspekt person. Hvis ikke har prøvet at blive lyttet til for alvor har man altså nogle sære forestillinger om lytning. Læg mærke til at lytning for alvor, efter mit bedste skøn, er at svare på spørgsmålet ‘Nå, hvordan går det?’ fremfor ‘Vi kom der-og-dertil-i arbejdsprocessen så jeg vil høre hvad du lige nu tænker om det-og-det lige nu’.”

0,9 procent surrealisme: “Du lytter ikke!” Vattet, utilstedelig, desperat og bizar ting at udbryde. Der er ingen forskel på de to udsagn ‘Du lytter ikke’ og ‘Jeg kan i bund og grund ikke lide dig’. Det er noget kyllingeagtigt noget at komme med, selvom den slags beskyldninger ofte forekommer i de relationer hvor man i kampens opslidende hede gør hinanden mindre end man er.

1,0 procent surrealisme: Findes ikke.

10 procent surrealisme: “Alle fortjener at blive lyttet til.” Selvfyldt, floromvundet, frelst, overdrevet og gennemsnitligt nonsens der ligger alt for tæt på sandheden til at vække tanker.

100 procent surrealisme: “Samvær er et af de mest tåbelige surrogater for lytning. Især såkaldt ‘almindeligt samvær’. Hvis der er hygge indblandet hjælper det lidt.”

Previous articleDet vrængende menneske 15
Next articleDen bagvedliggende mening med mine nye tekster, så man ikke behøver at læse dem
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.