Der er noget hårdt ved surrealismen og lignende fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?
0,1 procent surrealisme: ”Ukuelighed er vejen frem.” En fin knivspids lutheransk egoisme stikker surrealistisk snuden frem i dette gnavne udsagn. Han ser slet ikke at ukuelighed er noget sindet kan være og ikke en ”vej”.
0,9 procent surrealisme: ”Ukuelighed er at være stålsat. Typisk at være på vej imod et eller andet spændende bag næste gadehjørne. Det er spild af tid. Man må tilpasse sig. Man må først og fremmest være noget for andre.” Han taler med hjertet og man ivrer efter at kende ham og være sammen med ham og høre disse sande ord ansigt til ansigt i stedet for, som læser, at sidde her på The Other Newspaper og blot læse dem. At han siger sådan noget ud i æteren, måske på Facebook, er flovt og har meget lidt med sand surrealisme at gøre.
1,0 procent surrealisme: Findes ikke.
10 procent surrealisme: ”Ukuelig er noget kun en person med stærke værdier kan være.” Han siger noget der får en til at tabe champagneglasset hvilket er utilgiveligt morsomt. Men man sidder tilbage med en besk smag i munden. Hvad var det for et kedeligt ord han brugte? Værdier? Hvad er nu det for noget? Har en fugl værdier? Har en blomst?
100 procent surrealisme: ”Jeg har altid opfattet ukuelighed som forbundet med grundfølelsen af at være på vej imod nye horisonter og aldrig med at affinde mig med og elske min skæbne. Det var dog en urolig grundfølelse! Rejse ud i verden har jeg prøvet. Det har lært mig noget, men ikke en masse. Jeg vil blive boende i min lille lejlighed min tid ud.” Dette er sandelig surrealisme! Manden (jeg) opfatter ligefrem livet som en gave!
