„Man kan ikke umiddelbart identificere denne drik. Når altså man har puttet mælk i. Og det har man. Så sandelig. Så står man med problemet. To slurke kan imidlertid afsløre substansens art. Man har altså at gøre med en kop kaffe med mælk. Man løfter blikket og ser på livet. Kaffete? Masser og masser. En hustru er kaffe med mælk. En datter er mælk. En elskerinde er kaffe med mælk, men nok, mere sandsynligt, i virkeligheden kaffete. Så er der Poe og ravnen. Sølle. Så er der Schrödingers kat. Sølle. Dårlige billeder, dårlige afstandsskabende forklaringer. Så er der det lille skib der vugger på havet. Mit skib. Mit liv. Hvis man er seksuelt passiviseret af skam og om-syge er kaffeteen en realitet. Så har man virkelig fyldt te op til randen i en sjat kaffe. Så har man virkelig fucket op. Fucket den kaffete. Næ, man må i det mindste adskille skammen og om-sygen. Skille dem ad forsigtigt. Men hvad hvis man er forkølet? Nyser midt i det hele. Undgå forkølelse. Brug varmt tøj. At tænke sig at erobre en kvinde fordi man er noget ved musikken. Det kunne jeg ikke tænke mig. At tænke sig at elske af medlidenhed. Det kunne jeg ikke tænke mig. Men det er lige mig. Det er kaffete. Det smager udmærket med man får ikke meget fisse på den konto. Håhum. Dagens avis tak. Far styrer. Er sur og dominerende. Er god nok. Lidt kaffete igen. Man kan godt blande kaffe og te.“
