“Et spinkelt håb: Hende kunne jeg forme til at give. Og hendes eneste gave til mig skulle være hendes krop og lidt af hendes tid. Hun er skabt til at give. Og her er jeg ikke sentimental for det er ikke hendes smil alene. Disse lommefilosofiske overvejelser får mig nemt til at glemme hvor enkelt, nej, hvor ligetil det er at give. Mange mænd kan lære hende det. Det er hårdt at indrømme overfor mig selv, men desværre nødvendigt. Hvad det angår er jeg desværre ikke unik. Desværre. At gå i seng med hende må være ja. Men billedet af hende som min åbentlyse elskerinde virker bedre, mere moralsk. Med mørke briller, modnet, velkneppet, på vej i sit eget liv og med sit eget liv. Og man skal være moralsk. Gøre det gode. Jeg hader feminismen ligeså meget som det åbne forhold ligeså meget som peberrod. Hvilke muligheder har jeg andet end at skrive. Min hustru er den vigtigste i den sammenhæng. I næsten enhver sammenhæng. Må manden gerne være ude på elskerindestien som den første? Ja. Først vælger ægtemanden en elskerinde og siden vælger hustruen en elsker. Manden, jeg, skal belønnes for at initiere kontakt og passes på for at være lidt latterlig. Hustruen skal lege. Ligestillingen har været for altomfattende, for hård. Vi har glemt den store hjernemæssige hormonelle forskel på kvinder og mænd. På grund af denne lov, som er urimelig, er jeg tvunget til at lege. Til at opføre mig som skøgen, kvinden, kvinden. Jeg er ikke forelsket. Jeg kan sagtens elske to kvinder. Det er kærlighed der driver mig mod min unge sexfantasi. Til kvinderne: Brug et tåbeligt og malplaceret ord som lyst og misforstå alt. Tænk fremfor alt ikke. Meditér. Meditér over Den Anden Avis. Meditér og té dig kvinde. I et splittet menneske ophobes visdom og dristighed og mænd er bare mere dristige.”
“Men hvad er kulturrepetitionen i alt dette?”
“Kulturrepetitionen er at meditére og nedbryde den skrækkelige sociale konstruktion som det monogame ægteskab er ved at se kønsnaturerne som de er. At begge er komplekse. At begge er mysterier.”
“Og opførselsformlen?”
“Vær tro mod dine følelser når det gælder kærlighed. Sørg over dine synder. Begge formler har alt med dig selv at gøre og ikke en dyt med hverken din hustru eller elskerinde.”
“Hun har sikkert en kæreste.”
“Hihi.”
“Mahuhuhu.”
“Hahahaha.”
