En kabanadukke nede fra legetøjsforretningen på hjørnet spilder sin tid.
Legetøjsekspedient Viveka Ullrich, der blev kysset på kinden af et ribs:
“Jeg synes det er meget dejligt-forbudt… er der noget der hedder sådan?”
Dejligt-forbudt er umiddelbart noget af det værste vrøvl.
“Nå men jeg. Ja altså. At blive kysset hurtigt på kinden af en køn mand der stinker lidt af tis.”
Nej tak. Det var vældig pænt af dig, men nej tak.
“Hvad er det for en lugt?”
Du lugter af tis!
“Gammelt tis?”
Nyt tis lugter ikke.
“Det er dig der bliver ved og ved med at tale om tis.”
Undskyld. Ikke et ord mere om det pis.
“Nå. Spørg nu om noget, din klovn.”
Er det ikke svært at fastholde erotikken?
“Å ja. Å ja.”
Å ja hvad?
“Det er jo et af menneskehedens evige spørgsmål.”
Er ‘et?
“Det der vakte mig. Det der førte mig fra blå malerier til orange malerier var det han sagde.”
Han sagde?
“Han kyssede mig og sagde: Fortæl mig om ham du er forelsket i.”
Han lyder ikke som en rigtig mandhaftig Facebook mand.
“Jeg er blevet elsket for lidt. Alt for lidt. Hihi.”