En dag vil jeg tillade mig at være noget så bedøvende træt af de store følelser. Jeg vil måske ikke stå og se på et blad, men hvem ved? Måske vil dette temmelig grønne tegn på en eller anden sælsom form for liv som jeg ikke forstår mig særligt på være mig til glæde. At se det store i det små er afgjort noget jeg vil praktisere fremover. Gad vide hvad en nød rummer? Måske en nøddekerne? Hvorfor spørger jeg Dem? Den kan man faktisk spise. Ligesom en leverpostejsmad eller en fisk. Jeg håber selvfølgelig at kunne styre uden om almindeligheder i form af narrøve, idioter og torskepander men dem tager jeg med på grund af deres talstærke repræsentation på planeten og fordi jeg godt kan lide mennesker og fordi de ganske givet deler min interesse for bitte små glæder. En øl. En ny skjorte ind imellem. Måske vil et akvarium til min datter være lige sagen. Alt tyder på at jeg godt kan lide beroligende ting. Jeg vil måske begynde at samle på gammelt legetøj. Det skal være mindst 50 år gammelt. Små biler. Til nød små huse, men helst ikke. I hvert fald ikke en lo. Heller ikke direkte sære overklasse unikaer som den halvstore mærkelige tykke mønt som kunne skrues op og som rummede et lille antal næsten papirtynde skiver af marieglas med motiver.
