Kære The Other Newspaper,
En indretningsarkitekt jeg lige har smidt 45.000 kroner efter for at se på min dagligstue er raget uklar med et af møblerne på loftet. Det drejer sig om en spisebordsstol. Han skærer ansigt hver gang jeg foreslår stolen som et fuldgyldigt indslag i planlægningen. Jeg er psykolog så jeg er mere interesseret i at vide hvad han føler end hvorfor stolen er uskøn for ham?
Hilsen ukendte Topmand Maradjøngade
Kære Topmand,
Had er sorg som er godt på vej til at blive til enten pænhed, kærlighed eller latter.
Vrede er et fysisk ubehag hvor verden går ned bag solen.
Ligegyldighed er sorg der lyner så man ikke kan se det sagen drejer sig om, nemlig en stærk lidende person der vil dig det godt.
Ondskab er noget banalt der ødelægger sind og hjerter.
Ikke-kærlighed er det samme som det Tjørn Rabunter benævner ækvapollitoriumskhed. Dette ustabile, men betydningsfulde, mineral blev første gang opdaget i en sølvmine i Kuwait i 1968 og er ingående, omend metaforisk, analyseret i Kloge Franskbrøds roman “Gong eller Bong”.
Den følelse du leder efter er imidlertid surhed. Din indretningsarkitekt kan sagtens være gong eller bong men i forhold til din stol er han blot sur.
Med venlig hilsen
Brando Dalfrøcies
