Ja, altså. Fader Kyylpixe var noget af en ræv. Han stjal engang mine høns, men de galede hæhæ selvfølgelig op indefra hans celle og så havde vi balladen. Da broder Vaskesig og jeg trådte indenfor sad Magda på hans hoved. Men han kunne også være rar. Engang trak han en lang fiber, hedder det sådan på dansk?, gennem klosterhaven da nogle fattige drenge nede fra byen kom op og larmede med nogle uforståelige ord. Jeg bandede noget den dag. Men det blev godt igen. Det gjorde det altid og sådan har det altid været på jorden. I dag har jeg store krøller. Mit hoved ser større ud end det er. Fader Kyylpixe plejede at sige at mine pandekrøller lignede det kikkertstativ han fik da han blev fem år. Han holdt meget af kikkerter.
