Home Non-categorized Filosoffen Kyk Fiber: “Håb er noget andet end håb”

Filosoffen Kyk Fiber: “Håb er noget andet end håb”

74

Vi mødes i hans hus på Tupvej hvor han frembringer nogle af de mest smukke borde til hunde. Ægteparret Vibe og Tot Kær, der bor i entréen, tager venligt imod mig.

Hvordan kan noget være noget andet end det er?

“Ved at have et ringe betydningsindhold.”

Kyk illustrerer sin pointe ved at fylde kaffe i ordet håb, som er opstillet på gulvet præcis inden for rækkevidde. Derefter fylder han lidt fløde i premierministeren som står opstillet på en lille måtte, også inden for rækkevidde. Fløden løber ud af premierministerens højre fod, op igennem et snoet glasrør og ned i kaffen i håbet. Jeg rømmer mig.

“Når man har børn sammen og har boet sammen og elsket i over syv år forefindes det jeg i min bog kalder ‘en betydningsfuld lodning’ som lyser på håbet og tydeliggør for beskueren hvor tomt håbet er i forhold til kærligheden der altid er varm og levende. På trods af alle sår. På trods af al stivhed. På trods af al afstand. På trods af alle vanskeligheder. Varm og levende er kærligheden.”

Mærkeligt.

“Mærkeligt?”

Ja. Det var ikke ligesom jeg troede.






Teksterne her på avisen forholder sig direkte til tilværelsens under, men er af ringe betydning for andre end mig selv på grund af deres fravær af form. Jeg har i lang tid arbejdet ud fra den teori at teksternes brugsværdi er begrænset til ”gode” mennesker, familiejesusser og hyggejesusser, defineret som mennesker der formår at læse deres psykiske problemer ind som en undskyldende mellemregning der skal veje op i forhold til teksternes manglende substans. ”Vi er alle sammen tossede.” ”Sikke vi tosser rundt.” ”Sikke vi laller.”

Statistikken gennem knap 7 års ukueligt, dagligt filosofisk arbejde viser mig imidlertid at end ikke mennesker med en sindslidelse kan bruge teksterne. Ikke som trøst i tilværelsens smertestunder. Ikke som sygestudie. Ikke som idébank. Ikke som grine-grine. End ikke som provokation fungerer de, hvorfor enhver tanke om skønhed synes udelukket. De fungerer imidlertid som kontrast til tekster hvor formen er stram og derfor lader jeg, i håbet om at læseren i ventetiden selv vil supplere med en stram form udefra, blot ikke alt for stram!, teksterne være som de er. God læselyst! Kh Morten, d. 16. juni 2020

Previous articleTre af de medvirkende i tv-programmet ”En værdig død” er slet ikke døde i virkeligheden
Next articleLivsuduelighed og hjemmestrikkede holdninger: Sådan er middelklassen og nedefter. Desværre.
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.