Vi mødes i hans hus på Tupvej hvor han frembringer nogle af de mest smukke borde til hunde. Ægteparret Vibe og Tot Kær, der bor i entréen, tager venligt imod mig.
Hvordan kan noget være noget andet end det er?
“Ved at have et ringe betydningsindhold.”
Kyk illustrerer sin pointe ved at fylde kaffe i ordet håb, som er opstillet på gulvet præcis inden for rækkevidde. Derefter fylder han lidt fløde i premierministeren som står opstillet på en lille måtte, også inden for rækkevidde. Fløden løber ud af premierministerens højre fod, op igennem et snoet glasrør og ned i kaffen i håbet. Jeg rømmer mig.
“Når man har børn sammen og har boet sammen og elsket i over syv år forefindes det jeg i min bog kalder ‘en betydningsfuld lodning’ som lyser på håbet og tydeliggør for beskueren hvor tomt håbet er i forhold til kærligheden der altid er varm og levende. På trods af alle sår. På trods af al stivhed. På trods af al afstand. På trods af alle vanskeligheder. Varm og levende er kærligheden.”
Mærkeligt.
“Mærkeligt?”
Ja. Det var ikke ligesom jeg troede.
