Home Non-categorized Tre af de medvirkende i tv-programmet ”En værdig død” er slet ikke...

Tre af de medvirkende i tv-programmet ”En værdig død” er slet ikke døde i virkeligheden

747

Du så meget syg ud og lukkede øjnene.

”Jeg lukkede dem ikke helt. Jeg kunne se kameraet.”

Nu ser du endnu mere syg ud.

”Tak.”

Du sagde så mange værdige ting i programmet at seerne fik hovedpine. Har du noget værdigt du vil sige til The Other Newspapers læsere før vi afslutter interviewet?

”Jeg er sur over at jeg skal dø.”

Det var dog inddragende. Det får mig næsten til at ønske at du havde stillet træskoene dengang du næsten lukkede øjnene.

”Du behøver ikke være så sur.”

Dit sure løg!

”Din grimme abe!”

Dit sure fuckhoved!

”Hey! Hey!”

Hey hey hvad? Dine læber er blå.

”Og dine læber er så fucking grimme. Av! Du bed mig i armen!”

Undskyld.

”Det er ok. For dælen da. Kom her. Krammer.”

Din pik er helt stiv. Å, nu forstår jeg. Du vil have et sidste knald.

”Du har regnet mig ud. Haha. Kom her…”

Det er sgu da klart når din pik er stiv.

”Du lagde to og to sammen. Åhhh…”

Åh. Åh. Hey, du er pisse god til at knalde…

”Årh, jeg ved virkelig ikke. Siden du nu siger det.”

Åhhh… Tak for et super super knald.

”Det er mig der takker. Tak for blomsterne i øvrigt.”

Nej, tak for et rigtig godt knald.

”Jeg knalder som en brandvarm tyfon.”

Du knalder som en brandvarm tyfon.

”Men du skal bare ikke bide mig i armen.”

Undskyld.

”Det er OK. OK, så én gang til.”

Haps!

”Av for avsen… Hey! Hvad laver du nu? Du behøver altså ikke hælde glohed hospitalskaffe i min højre øjenhule.”

Det var for sjov din lort!

”Det er ikke sjovt for den det går ud over.”

Det er en rimelig grov practical joke vil jeg sige.

”Vil du sige? Du? Jeg ligger her med øjenhulen fuld af glohed hospitalskaffe. Få det væk! Få det væk! Jeg brænder op! Giv mig køkkenrullen! Av! Hvorfor hældte du nu også kaffe i min venstre øjenhule?”

Så tag da køkkenrullen. Taber!

”Infame slyngel! Du har svitset mit syn. Alt hvad jeg ser er kaffefarvet.”

Du skal bare vente lidt. Så bliver tingene normale igen.

”Normale?! Når du er tilstede sammen med mig bliver tingene ikke normale. Vent. Du har en plet.”

Hvad?

”Du har en plet.”

Hvad? Hvor?

”På læben. Nu skal jeg tørre den væk.”

Er den væk?

”Jeg ved ikke hvad det var.”

Previous articleOm kapitalismekritik
Next articleFilosoffen Kyk Fiber: “Håb er noget andet end håb”
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.