“Det jeg sagde var, at jeg engang blev molestreret af finske kageruller og at det kvalificerede mig til ægteskab og lytning både i og udenfor ægteskabet.”
Jeg troede du talte om kogende vand i Algarve.
“Jamen du hører ikke så godt.”
Nu sidder der selvfølgelig nogen derude som vil være pisse interesserede i om du kan berolige dem.
“Jamen det kan jeg ikke. Jeg kan ikke berolige nogen som helst.”
De fleste vil inderligt gerne have at man taler pænt til hinanden i et ægteskab.
“Ja. Det er fejlen.”
Så du opfordrer folk til at opsøge det du billedligt kalder finske kageruller.
“Jeg kan skidda godt fornemme på folk at de lever uden mod. Unge mennesker uden mod. Det er det værste.”
Men hvad hvis de ikke har opvoksningsmæssige forudsætninger for mod?
“Nu bliver du langt ude. Giv mig min ostemad.”
Jeg har spist den.
“Fiv mig min ostemad og hold kæft. Fiv. Giv.”