Home Non-categorized Foreningen af folk uden gennemslagskraft holdt årsmøde

Foreningen af folk uden gennemslagskraft holdt årsmøde

1067

Den Anden Avis var med til årsmødet for Foreningen af folk uden gennemslagskraft. Det var formanden, Us Nælde, der først tog ordet.

”Velkommen alle sammen. Velkommen min lille gedebukkebamse! Jeg har skrevet lidt ned for i det mindste at have det at holde mig til. For at starte et sted, så kommer min sekretær, der hvor jeg arbejder til dagligt, det er i Thorsminde Gruppen, hen til mig i morges og beder om en status på vores brugerundersøgelse, der netop skal til at blæses i gang. Jeg ved ikke, hvorfor jeg nævner det, men jeg puster kinderne op og ser på hende. Hihi. Min sekretær! Det har hun oplevet før! Det er fordi jeg savner min lille gedebukkebamse! Men jeg er en mand af en høj filosofi. Storartede tanker. Rejs dig lige op min lille gedebukkebamse, så vi kan hilse på dig. Mine damer og herrer, Beate King Nælde. [Spontant bifald] Jeg synes der er for meget ulighed i det danske samfund. Det er vigtigt for mig at få sagt. Men jeg har så lidt gennemslagskraft at jeg hellere vil puffe dette vigtige emne, eller denne politiske sag er det vel, ned på andenpladsen. Når man ikke er særlig klog, skal man ikke tale om alt for vigtige ting. Derfor vil jeg gerne erklære årsmødet for åbent!”

Previous articleBøvet samtale fundet i mel
Next articleHarnødv Depp: ”Dette er historien om en mand, der koncentrerede sig så meget om at byde en kvinde op, at han kom til at byde en anden mand op”
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)