Home Non-categorized Forfatterskoleopgave: Skriv en historie hvor følgende personer indgår…

Forfatterskoleopgave: Skriv en historie hvor følgende personer indgår…

971

Forfatterskoleopgave: Skriv en historie hvor følgende personer indgår:

Titulær bonde Jytte “Njytt” Nielsen

Samolka Dittel

Jesper Proteno

Sussi Berlatka

Yogge Flødring

Løsning, ved Niels Christian Beethoven:

Det levende bord

Samolka Dittel kom gående hen ad vejen, mens hun kiggede på Jesper Proteno. På grund af hendes uopmærksomhed gik hun lige ind i Sussi Berlatka. Yogge Flødring kom netop gående forbi med en samovar. Den titulære bonde Jytte “Njytt” Nielsen tog piben ud og omsluttede dem alle med sin kærlighed ved at fire et løg ned fra skorstenen. De var bange for kærligheden givet på denne særprægede måde, spredtes og forskansede sig:

Samolka Dittel gemte sig i disen ved en lille sø.

Jesper Proteno gemte sig også i disen ved en anden lille sø.

Sussi Berlatka gemte sig bag en gris, også ved en lille sø, en firkantet sø, to meter dyb, gæller medfølger, her!, tag disse vandtætte vanter, de er lavet af alabast, og betragtede løget gennem en kikkert.

Yogge Flødring smurte en ostemad bag en høj bager, ligeledes ved en lille sø. Han var “blevet ligeglad” med løget fordi han “boede i København”.

Da løget nærmede sig bestemmelsesstedet, den sengeliggende Hjalmar Tibet, midt på fortovet, spidsede alle ører. Der lød en mærkelig lyd. Det var bare postbuddet der væltede. De kunne trygt drikke videre.

Forfatterskolens officielle bedømmelse:

1. Hvorfor hedder historien “Det levende bord”?
2. Der indgår ikke tagpap.
3. Søerne forvirrer. Hæld papirstrimler i. Hold vejret. Jeg skal slå en prut.
4. Jeg skal slå en prut. Det står i manuskriptet.
5. Hvad rummer den tredje sø?
6. H. C. Andersen dirrede. Vi skal alle dirre.

Ministerens umiddelbare reaktion på Forfatterskolens bedømmelse:

1. Er Forfatterskolen ”spids”?

Embedsmand Vællings umiddelbare tanke da han hører ministerens reaktion:

1. Jeg har glemt min hat i Brede.

Ministerens fjollede spørgsmål i mail til godsejeren (Vælling):

1. Er din hat ”spids”?

Previous articleLeder: Opret en blog!
Next articleOm mine følelser i forhold til Inger Christensen
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)