Hej. Hvor skal du hen min tapre ven?
“Lo. Med disse fine sager.”
Det var nogle ualmindelig dejlige ting.
“Der er over ni.”
Jeg så nemlig at der var over ni.
“Vil du med på rejsen?”
Er det dit skib?
“Ja.”
Vent. Der ligger nogle briller her i støvet.
“Ja. Det ser jeg.”
Lad os samle dem op.
“Med dem kan du se 100 år ind i fremtiden.”
Vent. Jeg kan se at man kan få indkodet medicinstudiet i hovedet på et kvarter.
“Stop. Stop. Det er altså mine fremtidsbriller. Jeg har lejet dem ud til et postbud og købt alt hvad jeg ejer inklusiv de ting du ser her og skibet og loen og et hus til familien for pengene.”
Et kvarter. At tænke sig. Bare anatomien tager et år at lære i dag.
“Min lo er rød.”
Det var et par interessante briller. Har du selv bygget din lo, siger du?
“Den har jeg da fået folk til at bygge.”
Koster sådan en lo over eller under en million?
“Den koster 450.000 kroner.”
