Home Non-categorized Forhenværende filosof: “‘De smukke universelle måder’ var min senungdoms kongstanke”

Forhenværende filosof: “‘De smukke universelle måder’ var min senungdoms kongstanke”

1239

Hvad er den vigtigste blandt det du kalder de smukkeste måder?

“Det er at at finde ud af, når jordelivet er ved at være til ende, at man i det store og hele har levet på en smuk måde.”

Er lykkemaksimeringen ikke vigtigere?

“Ikke ifølge mådernes mådenoget.”

Døden og livet er hinandens spejl?

“Ja. Døden er noget helt andet. Men døden er af kortere varighed, så den er mere overskuelig end livet.”

Det tager 2451 dage at gå bort?

“Ja. Fra det øjeblik man ved man skal dø går der 2451 dage.”

Det lyder som man så har rigelig tid til at forberede sig.

“Ja. Så ved man selv og dem omkring én at nu er der 2451 dage tilbage.”

Hvordan definerer man i det hele taget en smuk måde?

“For at forstå hvad en smuk måde er, må vi først forstå hvad en halvsmuk måde er. Et eksempel. Grønlandske fangere bliver, ofte med deres eget samtykke, kørt langt ud på isen når de er blevet gamle og kræfterne svinder ind. Er det en universelt smuk måde eller en universelt halvsmuk måde?”

Det er en halvsmuk måde, vil jeg sige.

“Ja, for ofte når de ikke at tage de billeder og den musik med som de gennem de 2451 dage har gået og udvalgt skulle være hos dem til nydelse, refleksion, glæde og bøn i de sidste dage og nætter, ind imellem samværet med deres nærmeste.”

Fordi det hele skal gå lidt stærkt om morgenen.

“Fordi det hele skal gå lidt stærkt om morgenen.”

Hvorfor kaldes den måde alligevel, trods alt, halvsmuk?

“Udelukkende på grund af tåbelighed.”

Hvad?!

“Fordi folk i den moderne verden tror de skal være barske og ligge på en slæde når de dør. Det gider de ikke når det kommer til stykket. Når det kommer til stykket er der heller ikke plads på indlandsisen til alle dem der dør årligt på verdensplan. Der ville blive enorm trængsel og de døendes resterende kropsvarme ville få isen til at smelte og lave vandrutsjebaner der ville gøre døden til en noget blandet oplevelse.”

Hvad er den universelt smukke måde at dø på?

“Det er, efter et langt liv, at bestille et gravsted sammen med sin hustru og leve. Leve indtil der er 2451 dage tilbage og herefter begynde at samle portrætfotografier og musik og bøger sammen man gerne vil have hos sig når tiden hvor man skal herfra ikke ligger så langt væk.”

Hvad består døden af?

“Udelukkende af en masse krypterede beskeder.”

Previous articleI supermarkedet med digteren Båndfjeder Papirslyngel
Next articleBåndfjeder Papirslyngel: “Hvis vi anser den historiske kristendom for at være udelukkende sort, ser vi tillige nutiden i et fordrejet lys”
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)