Home Non-categorized Han har haft en vis succes med at lære røvhuller nye normer

Han har haft en vis succes med at lære røvhuller nye normer

1152

Hvorfor skriger du?

“Jeg skriger, fordi jeg er følelsesmæssigt intelligent.”

Jo, men du skal saft susemig ikke skrige midt i mit interview.

“Nå.”

Har du overhovedet ingen pli?

“Rolig nu. Dit svin!”

Hey hey slap lige af!

Erbin Salaxttaylor har haft en vis succes med at lære røvhuller nye normer. Oppustede dengsedrenge og selvfede narrøve.

Erbin Salaxttaylor, kan vi godt starte forfra?

“Af hensyn til dine normer, går jeg ud fra? Du er er så… så vigtig!”

Jamen hvad silen skal jeg gøre? Jeg ved det jo ikke engang selv.

“Du ved ikke en skid om dig selv. Du skal slet ikke være noget. Hør her i min cirkusdirektøroptik, og jeg er direktør for et cirkus, manege, sand, savsmuld, velduftende støv, maling, maling, maling, blå stolper, blå skosåler fordi man træder i maling, maling, maling, blå makeup, er der er slet ikke nogen der er noget. Det er derfor de kan kaste og ramme, gå på line, jonglere, hele molevitten du.”

Det er en smuk dag på vandet. Erbin Salaxttaylor har skreget så meget at havet er blevet blåt.

Intet. Sig mig hvordan skulle jeg være intet? Hvordan skulle jeg miste mig selv gennem kærligheden og genvinde mig selv og få alt?

“Jeg har ikke svaret på dit spørgsmål.”

Må jeg låne dit brevpapir?

“Men jeg har allerede skrevet på det til en god gammel ven. Se! En trediedel side!”

Jeg vil være taknemmelig dersom jeg må få det alligevel og sende det til min gamle ven i stedet.

“Så er det saft susemig godt vi har samme håndskrift.”

Previous articleDa Einstein løste problemet med hvordan man taler om sårbarhed med alle mulige, uden at sprede ængstelse, knækkede hans morgensko og han kom til at tænke på to sild
Next articleReception i anledning af Brando Dalfrøcies leveråd: “Midten minder både om begyndelsen og enden, men lidt ude til højre står tiden stille”
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)