Helge har været en tur hos eksistentialisten og har fået den mistanke om sig selv, at han er uegentlig, selvom eksistentialisten forsikrer ham om det modsatte. Det har resulteret i, at Helge er begyndt interessere sig lidenskabeligt, sådan hed det i gamle dage, dengang man indførte juletræet i Danmark, for eksistentialistens indre. Det er selvfølgelig noget eksistentialisten nyder, for det sker ikke ofte for en rigtig eksistentialist. Efter flere års venskab sætter de sig på gulvet med hør-huer på hovederne og spiser frokost, hvorefter de sætter ild på naboejendommen med en gigantisk industriel gasbrænder, som de har installeret i kælderen. Det var en practical joke, men brandmesteren bliver uendeligt vred på eksistentialisten. Denne forsikrer ham om sin sindssyge og brandmesteren begynder at skrige. Det tager to timer før han holder op. Da The Other Newspaper forlader de tre vrøvler brandmesteren om at være en lille fisk i en stime.
Branden har sat sig sine spor. Et menneske er blevet ramt. Et menneske af meget større format end de to tosser med hør-huerne og brandmesteren. Vi skal tre generationer frem i tiden, hvor Hubert Lasse går på sydpolen med krop og sind fæstnet på South Georgia. Han fryser så meget at han på et tidspunkt får amputeret hovedet men hans færd fortsætter ufortrødent over iskratere, storme, Wasa knækbrødslukkemekanismer og andre typer møgvejr. Tre generationer af virkelig store eksistentialister kulminerer i denne relativt fro vandringsmand.
