“Hollænderne trænger ind med en mængde fyrretræer hvori der gemmer sig hobitter og svenskere.”
“Sandsynlighedsregningens mester Zanzibar Poulsen er den lavest rangerende blandt de hollandske styrker. Han er i magtarbejdsprøvning. Dengang, i 1801, forsøgte man sig med at give folk i arbejdsprøvning magt. Poulsen sniger sig ind på den storpolitiske scene og maler det han selv kalder ‘en dignitar’ på ryggen af den danske konge. Det får kongen til at hoppe op i luften. Han synes det kratter.”
“I dag ved vi at en dignitar ikke er en hr. Hvemsomhelst. Det er én af et meget højt embede.”
“Kongen bliver forvirret. På hans ryg er et maleri af en god kollega og nu kontaktes han af Lord Nelson der ligger ved Tårbæk.”
“Nelson er høflig, forhandlingsvillig, stor på den, velklædt, taler glimrende jysk, forstår ugler og har i hænderne en mængde ringe fra gifte engelske fruer. Men han er kommet til at tage cirka halvdelen af fruerne med på togtet til Danmark og de griber hver sin åre og begynder at kilde Lord Nelson på maven.”
“Så er det at hollænderne skræmmer englænderne væk. Man ved ikke hvordan eller hvor englænderne bliver af før de sender et postkort fra Boliviatunnelen i Lyngby.”
“Hollænderne sæber danskerne ind.”