Det er morgen i den store tempel. Hertug Irin trisser igennem de tomme sale, forsigtigt for ikke at vække tjenere og kustoder. Ned og åbne billetlugen. Et lille barn spørger sin mor:
”Hvor er hertug Irin?”
”Det er der ingen der ved. Højst sandsynligt har han det ligesom Blåskæg, Kejserens nye Klæder eller en anden.”
Toveto har altid været så mut. Hun tager over i billetten og hertug Irin viser de to rundt. De går ind i tronsalen. Han peger på et maleri.
”Hertugens bedstefar.”
Man kan næsten ikke se ham for bar kanel.
De går videre. På det store lærred holder en hest med en mand lidt akavet placeret oven på.
”Hertugens oldefar.”
Dér, under buen, i indgangspartiet, Toveto. Hvad vil Toveto?
Han synes hun er smuk og går hen til hende. Hvad vil Toveto?
”Hvad tænker du på?”
”Rigsantikvar Stadses uddannelse i Europa.”
”Tys! Jeg ved hvad du tænker på.”
”Hvad?”
”Rigsantikvar Stadses uddannelse i Europa.”