“Det vil ikke overraske jer, kære venner, at mit nøgleord er medlidenhed. På engelsk skriver man “baby” om sin elskede. En baby er et magtesløst væsen, ved vi. Det kender kun til afhængighed. Ingen kender en babys personlighed. Ingen elsker derfor en baby på grund af dens personlighed. Faktisk har en baby ingen personlighed og først senere lærer man babyen at kende for hvad den er og elsker den tilsvarende. Man må gerne skrive baby i et kærestebrev for i sjældne tilfælde slår vores danske modersmål ikke til.
Et kærestebrev er typisk stilet til en kommunal myndighedsperson som så kopierer det og deler det ud til tre statskundskabsstuderende. En elsket er nemlig en stat og det er selvfølgelig statskundskabsstuderende der ved dette bedst.”
“Men er medlidenhed ikke noget med at have ondt af den anden?”
“Jo.”
“Hvorfor skal vi have ondt af en person vi ser en helt masse vidunderligt i? Eller rettere: Hvordan?”
“I skal bruge det levende ord og nedfælde jeres egen forklaring på dette spørgsmål. Dette jeres svar udgør kærestebrevet. Et kærestebrev er et manifest mellem en elsker og en elsket som manifestet laver om til endnu en elsker, en elsker der elsker jer tilbage på grund af det I har skrevet. Det modsatte er i øvrigt også tilfældet. Luthers teser var således i omvendt forstand et kærestebrev til én der hed Boala.”
“Vi elsker en bestemt person. Hvordan skal vi udtrykke vores dybe medlidenhed med vedkommende?”
“Det beror udelukkende på jeres evne til at overskue jeres begges eksistenser, jeres kemi baseret på jeres ordvekslinger gennem tiden samt kropssprog og koge dette ned til et fyndigt og overskueligt evigt fremtidsscenarie baseret på jeres medlidenhed med vedkommende.”
“Det lyder endnu værre end et moderne jobopslag.”
“Værre?
“Floskelagtigt-tomt og komplet uoverskueligt. Ren øre-gas.”
“Så er I på røven. Det var dog forfærdeligt.”
“Forfærdeligt?”
“Fortvivlende. Forfærdeligt fortvivlende. Jeg har virkelig ondt af jer. Ja, det er i virkeligheden min dybe hemmelighed i forhold til netop jer. Jer som jeg elsker. I må aldrig aldrig fortælle det til nogen men jeg har frygtelig ondt af jer.”
“Bare sådan.”
“Bare sådan. Min forstand er sat på en hård prøve.”
