Vi kender alle fornemmelsen af et par sko, det kan fx være et par ordentlige plader, der har henstået i et skoskab igennem flere moder og mange tidsaldre. Disse fodformede dobbeltunikaer, disse forfængeligheder fra i forgårs står og ligner jeg ved ikke hvad. Men Sveno Takhøj beroliger:
”I Danmark har vi ingen tradition for at man overtager indholdet af skoskabe og nedkradser cirkaplaceringen af forfædrenes sko på skokort og vader nogen som helst steder hen. Man tager simpelthen skoene på og står bomstille foran huset.”