Helga Baunsbaun, nu har du levet et langt liv i stråbranchen.
»Ja.«
Og er det rigtigt at mænd skal have set hinandens tissemænd for at blive rigtige venner?
»Ja.«
Hvordan det?
»Det behøver ikke være samtidigt men det er vigtigt de tager bukserne af.«
Hvorfor?
»Ellers er selve mulighederne for at se tissemanden ret begrænsede.«
Det er forstået.
»Tak.«
Og som ældre menneske er du holdt op med at interessere dig for tissemandsteorier og nu står du i nærheden af hjemløse gadesælgere og deler brochurer ud om skizofreni, som du selv har forfattet, til folk der ikke vil give penge.
»Ja.«
Hvordan påvirker det de hjemløse at du på denne måde slår folk oven i hovedet med at de undlader at give penge?
»De synes det er dybt malplaceret, løber efter mig og trækker mig i håret, men så giver jeg dem en anden brochure og så bliver vi venner igen.«
Hvad handler den om?
»Fisk.«