Home Non-categorized Jeg kan egentlig bedre lide personer der efterligner store personligheder ligesom mig...

Jeg kan egentlig bedre lide personer der efterligner store personligheder ligesom mig og Brad Pitt end folk der er dem selv

616

Store personligheder som mig er nu engang Guds gave til menneskeheden. Vi er en del, men ikke mange. Det er godt at der nogen af os der har skrevet ting ned i bøger gennem tiden, men nu er det internettets tidsalder.

Jeg kan egentlig bedre lide personer der efterligner store personligheder ligesom mig og Brad Pitt end folk der er dem selv. Nu skal jeg fortælle dig kære læser om hvordan det er at have en stor ånd. Først og fremmest må jeg skuffe dig hvis du tror store personligheder er intense og har mange gode idéer. Nej. Vi er gode lyttere og vi holder enetale. Ikke på grund af selvværd og selvtillid men på grund af samklang med Gud. Du husker nok, svagt, svagt husker du det, hvad Jeanne d’Arc var for én. Hun havde skizofreni og det skal man ikke romantisere for det er en grim sygdom som i dag kan behandles, selvom psykiatrien er fuldkommen latterligt nedprioriteret, primært af Københavnerne og Aarhusianerne, som med deres naive smil og hurtige omgangsform er ved at køre vores land ud i pløret, men hun mærkede også en indre nødvendighed. Vil jeg tro. Førte hun ikke krig? Jo, det tror jeg nok.

Jeg kan egentlig bedre lide personer der efterligner store personligheder ligesom mig og Brad Pitt end folk der er dem selv. Hvad pusler de mennesker med der tror de er dem selv? Jeg har egentlig aldrig fundet ud af det. Én ting vil jeg sige: De bliver skilt på mærkelige måder. De bliver lange i ansigtet hele resten af livet når de bliver skilt. Det er da om noget taberagtigt, men det er altså primært fordi de glemmer at efterligne sådan nogen som mig og Brad Pitt. De bliver enten skilt på rædselsvækkende almindelige måder eller rædselsvækkende dramatiske og uforsonlige måder. Det synes jeg da er synd for børnene. Det er da derfor jeg siger det.

Jeg kan egentlig bedre lide personer der efterligner store personligheder ligesom mig og Brad Pitt end folk der er dem selv. Folk tror de pusler på Facebook og Twitter og Insta. Det gør de bare ikke. Det er alt for diffust. De keder sig enormt.

Jeg kan egentlig bedre lide personer der efterligner store personligheder ligesom mig og Brad Pitt end folk der er dem selv. Det er så pinligt når mindre personligheder tror de ved præcis hvad jeg står for. Den har jeg fået mange gange. Det er ikke så pænt gjort, men jeg har overlevet i dag med. Der er mange mindre personligheder blandt mine nærmeste der tror de har inspireret mig enormt meget. Det er slet ikke tilfældet. Det er kun, udelukkende, mine velsignelser og Gud der har inspireret mig i mit liv. Så mine læsere gør da noget stort hvis de efterligner mig. Sand ydmyghed er i forhold til de to ting. Ikke til alle mulige starutter.

Jeg kan egentlig bedre lide personer der efterligner store personligheder ligesom mig og Brad Pitt end folk der er dem selv. Folk er blevet meget angste i forhold til at efterligne store ånder. De blander sex sammen med ånd, hvilket er forkert simpelthen. I hvert fald delvist. Man ser en sammenhæng. De vil have Brad Pitt, både kvinder og mænd, tilskyndet af al den seksualiserede musik. De er blevet bange for sex, køn og ånd fordi de er efterligningsangste. Var det ikke meget dejligere hvis sex, køn og ånd mødtes i efterligningen af mennesker som mig og Braddy?

Jeg kan egentlig bedre lide personer der efterligner store personligheder ligesom mig og Brad Pitt end folk der er dem selv. Jeg bliver tænkt dårligt om, ignoreret og hadet af særdeles mange der kender mig ret godt. Jeg bliver nødt til at holde mig på afstand af så stærkt et had der ikke rigtig forstår sig selv som had. Jeg er psykiatribruger eller, hvis du foretrækker, gakker, eller psykiatriburger, men jeg kan ikke holde til at folk hader mig fordi jeg har en stor ånd. Jeg er jo ikke først og fremmest psykiatribruger og stor ånd. Jeg er først og fremmest et menneske. Hvordan skal jeg så holde folk ud der hader mig fordi de hader deres egen efterlignelsesangst eller føler sig domineret, talt ned til, trængt ind på osv. bare fordi jeg har en stor personlighed?

Jeg kan egentlig bedre lide personer der efterligner store personligheder ligesom mig og Brad Pitt end folk der er dem selv. Man må tage meget små skridt hvis man vil øve sig i at efterligne sådan en fyr som mig. Jeg tror man skal læse The Other Newspaper i lang, lang tid hvis det skal lykkes. Det kan lykkes. Der er håb for fremtiden. Hvad Brad Pitt angår skal man også studere ham i et godt stykke tid. Men det handler mere om at føre sig frem i en bar og score. Hvilket jo er vigtigt. Ultra ultra vigtigt. At tabe tingene på gulvet, at miste på en raffineret måde indgår også i Brad Pitts kunst. Derfor er jeg fan. Jeg er også en fan af de ting jeg selv skriver, for ved at nærstudere dem dagligt finder jeg ud af hvor lidt jeg ved. Det er en stor tilfredsstillelse for mig. En virkelig glæde, kan jeg godt sige dig.

Previous articleLille kognitiv øvelse: Hvordan andre mennesker har det
Next articleGiftede sig med munden fuld af små pinde
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.